Vilhelmsdal
Den daglige drift
Image & Martan nyder forårssolen
Den daglige drift
Mandag til fredag er det Fie der sørger for at fodre, give halm, feje og trække hesten til og fra fold. Der fodres morgen, middag og aften.
Hestene kommer, så vidt vejret tillader det, på fold hver dag. I de tilfælde hvor vi vurderer at vejret er for dårligt vil du modtage en sms om at hestene ikke kommer på fold.
Hestene går to eller tre sammen på hver fold. Det er muligt at få sin hest på enefold mod et tillæg (se prisliste).
Foldtid
Staldpersonalet trækker ud ved 8 tiden og ind ved 14 tiden, hvis du ønsker at din hest skal være ude længere tid kan du sætte skilt på boksen, så kan den gå ude indtil du selv kommer til aften og tager den ind.
I weekender og helligdage
Et weekendteam af 4 voksne og hestekyndige opstaldere passer stalden og trækker heste ud og ind i weekender, helligdage og ferier. Heidi er tovholder for weekendteamet.
Ved sygdom
Forventes det at de der har mulighed for det kommer og giver en hånd med, dette sker heldigvis sjældent. Hvis der ikke er nogen der har mulighed for at komme og hjælpe, vil du modtage en sms om at du selv skal sørge for at strø hos din hest og lufte den. Hestene bliver ALTID fodret.
Udmugning
Du skal selv muge ud under din hest. Boksen skal muges i bund mindst en gang om ugen for at undgå for mange fluer. Når det er rigtig koldt om vinteren er det dog helt OK at lade en ”madras” ligge i bunden.
Opstaldning
Det er muligt at sammensætte den opstaldningsform der passer bedst for dig og din hest, dvs du kan selv vælge om du vil fodre med sort havre og roe-piller som vi har her på stedet eller om du vil medbringe dit eget foder. Ligeledes om du vil have din hest på halm eller medbringe spåner. Så du betaler kun for det du får. Mod et tillæg på 125 kr kan der gives frøgræs af høj kvalitet. Der er mulighed for opbevaring af hø, wrap og foder.
Hingste
Vi har mulighed for at opstalde hingste. Der er en hingstefold med grus-belægning der må benyttes to timer af gangen til luftning.
Hunde
Må gerne medbringes men skal føres i snor, dette gælder dog ikke Storm der bor her.
Betaling
Kan ske kontant til Henrik eller Louise eller på kontonr. 6520-1565175.
Nye bokslejere betaler en måneds boksleje + 1000 kr. i depositum ved indflytning se ”opstaldningskontrakt”.
Vi forventer at
- Du passer din hest med smed, dyrlæge og vaccinationer
- Rydder op efter dig
- Indgår i en gruppe af søde og dejlige mennesker hvor der er plads til alle og hvor skovtursrytteren og stævnerytteren har lige meget at skulle have sagt, og hvor vi alle sammen hjælpes ad med at skabe en dejlig hverdag med vores skønne heste.